© 2017 af Maja Krog – Kandidat til Kommunalvalget i November 2017 i København for Alternativet

Mindre enheder på børneområdet – væk fra megainstitutioner og klyngeledelse
BESKRIVELSE 

Sammenlægningen af institutioner, herunder vuggestuer, børnehaver, skoler etc. skal bremses. Der skal ikke skabes flere megainstitutioner.

 

Alternativet mener desuden, at Københavns kommune snarest bør udforme et regelsæt, der sikrer oprettelse af lokale forældreråd i den enkelte institution med videst mulig kompetence inden for lovens rammer.

 

På længere sigt bør man gå væk fra klyngeledelse. Efter alt at dømme er det blevet et led, der kræver ekstra ressourcer i stedet for at give besparelser. Og det fremmer ikke den nære institutionskultur, man bør satse på. De institutioner, der er blevet sammenlagt, skal med tiden splittes op og de eksisterende megainstitutioner skal opdeles i mindre enheder og eventuelt bygges om, da erfaring viser at de er uhensigtsmæssige både for børn og medarbejdere.

 

Vi ønsker institutionspladser, der bygger på nærhed og personlig kontakt. Derfor skal alle nye institutionspladser oprettes i små enheder, med højst 80 børn i hver enhed, optimalt færre. Her kan fx. dagplejen og flerbørnsdagplejen være en farbar vej at gå (se forslag om ‘Styrkelse af dagplejen’).

 

 

ARGUMENTER FOR FORSLAGET

Københavns kommune har de seneste år forsøgt at imødekomme pladsbehovet ved at bygge megainstitutioner på 300 børn eller mere. Alternativet mener ikke at det er den vej, vi skal gå. Store institutioner understøtter en kultur, hvor mødet mellem ledelse, forældre og børn bliver upersonligt, og hvor den interne kommunikation mellem ledelse og personale formaliseres, fx i form at skriftlige instrukser. Ligeledes er ledelsen næsten aldrig ”på gulvet”, og distanceres derfor fra den pædagogiske hverdag i institutionen.

 

Københavns kommune besluttede i 2010 at indføre klyngeledelse i de københavnske institutioner. Klyngestrukturen skulle give en besparelse på 80 mill. kr. over en tre-årig periode. Det hed i indstillingen:

”En klyngestruktur skal sikre en bedre økonomisk og administrativ bæredygtighed. Ledelsesopgaven på institutioner har ændret sig betydeligt gennem de senere år, fra at være præget af personale-. og pædagogisk faglig ledelse til nu også at omfatte komplekse administrative opgaver, fx i tilknytning til økonomistyring, dokumentationskrav m.m. Med en klyngestruktur samler og professionaliserer vi den administrative ledelse ét sted.”

 

Det har imidlertid vist sig, at oprettelsen af ekstra ledelseslag ikke har ført til de administrative besparelser, som forvaltningerne havde forestillet sig. Tværtimod peger undersøgelser i retning af, at der går mere tid fra arbejdet med børnene, hvis man arbejder med kombinationen klyngeledelse + lokal ledelse, end hvis man nøjes med et enkelt ledelseslag. Noget andet er så, at man i mange forvaltninger er glade for klyngeledelse, fordi man har fået et ledelseslag, som man opfatter som mere ”professionelt”.

 

Samtidig betyder klyngeledelse en svækket forældreindflydelse. Det skyldes, at der ifølge Dagtilbudsloven skal være en forældrebestyrelse for et ”dagtilbud”, og da en klynge opfattes som ét dagtilbud, vælges en fælles forældrebestyrelse, der fx kan omfatte syv institutioner. Det betyder, at afstanden øges mellem den enkelte forælder og de valgte repræsentanter. Dermed svækkes forældreindflydelsen.

 

Argumenter for mindre enheder, set i børnehøjde (se rapporten fra BUPL):

  • Børn trives bedre i små miljøer, hvor der ikke er så mange relationer at forholde sig til (det gælder både børn og voksne/ansatte). 

  • Sårbare børn vil nemmere og tidligere blive opdaget og der er større chance for at de samme ansatte har at gøre med det samme barn, hvilket skaber mere kontinuitet for børnene såvel som forældre og ansatte.

  • I megainstitutionerne er der flere børn med færre voksne. I større institutioner er der flere grupperum, men det er en krævende logistisk øvelse at udnytte dem. Derfor samles større grupper af børn i færre rum og den plads som skulle være megainstitutionernes fordel, bliver ikke udnyttet. Gruppestørrelsen er mindre i de små institutioner, hvilket giver den bedste kvalitet i leg og læring.

  • Undersøgelsen viser at uddannede pædagoger er bedst til at fordele arbejde, støtte børnene og give aldersrelevante opgaver. Uddannede pædagoger søger til små institutioner, fordi der er de bedste arbejdsforhold og muligheder for pædagogisk udfoldelse.

 

INTERESSENTER
  • Børnene (mindre kompleksitet i hverdagen)

  • Pædagoger - færre børn at forholde sig til giver bedre arbejdsmiljø.

  • En ledelse der føles tættere på, skaber bedre samarbejde og tager dermed mindre tid fra barnet.

 

‘Bureau 2000’ (uafhængigt analyse- og forskningsinstitut), er blevet interviewet og rådført i udarbejdelsen af dette forslag.

 

ØKONOMI

Det er en omstrukturering af det nuværende budget og dette forslag vil ikke umiddelbart betyde ekstraudgifter. Tværtimod tyder det på at klyngeledelsen tager tid væk fra det pædagogiske arbejde. Hvis det fx lykkes at reducere bureaukratiet svarende til 2 ugentlige timer pr. medarbejder, vil det frigøre personale svarende til 400-500 fuldtidsmedarbejdere.

 

Over tid skal der dog investeres i at bygge megainstitutionerne om, og dette vil betyde merudgift.

 

FAKTA

http://www.bupl.dk/forskning/stoettede_projekter/bupls_forskningsprojekter/paedagogisk_kvalitet?opendocument

 

 

SÅRBARHED

Forslaget er modsat den eksisterende logik der eksisterer om at sammenlægning kan spare penge. Desuden vil der nok være modstand fra de andre partier, i og med forslaget indebærer en vis indrømmelse af at tiltaget med klyngeledelsen har slået fejl.

 Download ALLE mine FORSLAG

Alternativet udvikler løbende vores politik, og derfor vil mine forslag også løbende blive korrigeret, når jeg bliver klogere. Dog vil mit hjerte til stadighed brænde for børnene og familierne i København. Det vil ikke ændre sig.