Log ind

 

13.-14. juni

MOR & DATTER RETREAT

Forbindelse, fordybelse & fælles oplevelser i naturen

Tag med på en weekend væk fra stress, støj og skærm. Oplev dage i naturens favn, hvor vi sætter tempoet ned og træder ind i en verden af nærvær, fordybelse og kærlig forbindelse med din datter.

Din datters alder: 7-10 år.

 

 

 

 

 

Tag din datter i hånden og træd ind i en weekend fyldt med nærvær, ro og fælles oplevelser på bilfri & naturskønne Bjørnø. Mens du lader dig omslutte af sanselig, hjerteåbnende bevægelse, vil din datter mærke jorden under fødderne og udforske naturens magi gennem fælleskab og kreativitet.

Vi samles i ceremonier, hvor sjælene mødes, lader kroppen smelte i saunagus & havdyp og deler måltider, der nærer både krop og sind. Dette retreat er for dig, der ønsker at vise din datter vejen til egenomsorg, forbundethed og glæden ved at være til stede – lige her, lige nu.

Oplev en weekend hvor tiden står stille, og naturen åbner sine arme for jer.

Kom, lad os sammen åbne hjertet og lade naturen guide os hjem. En investering i jer – sammen og hver for sig.


De kærligste hilsner fra Laura & Maja

Pris
Programmet
Bjørnøgård
Det praktiske

GLÆD DIG TIL:


Et unikt mor & datter retreat den 13.-14. juni 2026 – en oplevelse, der styrker både dit og din datters indre ro, jeres relation og forbindelse til hinanden & naturen.

  • Nærende og fri bevægelse både morgen og aften 

  • Børneyoga, leg og kreativitet

  • Ro til være sammen – uden at skulle noget andet

  • Stranden og den smukkeste natur

  • Forbindelse til hinanden & naturen

  • Saunagus og dyp i havet

  • Lækker økologisk, vegetarisk mad
  • Kvindecirkel og ceremoni om aftenen

Datoer: d. 13.-14. juni 2026

 

Vi kan og SKAL med! 🙌

Velkommen til Bjørnøgård

MOR & DATTER RETREAT 

Forbindelse, fordybelse & fælles oplevelser i naturen

 

Forestil dig en weekend, hvor du og din datter barn træder væk fra hverdagens travlhed og ind i naturens ro. På smukke Bjørnø i det sydfynske øhav inviterer vi dig til en oplevelse, der styrker både dit og din datters indre ro, jeres relation og forbindelse til hinanden & naturen.

Dette retreat er skabt for mødre, der ønsker at vise deres døtre værdien af nærvær og egenomsorg. Gennem sansebaseret yoga og saunagus får du tid til at lande i din krop, mens dit barn får mulighed for at udforske naturen gennem bevægelse, børneyoga, leg og kreativitet. I løbet af dagene mødes vi i fælles ceremonier der væver vores energi sammen, og lader os mærke elementerne med saunagus & havdyp. Om aftenen samles vi i en kraftfuld kvindecirkel, hvor vi deler fra hjertet og mærker samhørigheden.


Der er plads til både fordybelse og fri leg. Vi skaber rammerne for, at du og din datter kan finde jeres egen rytme i samværet. Enkle, men kraftfulde øjeblikke af stilhed og fællesskab, hvor du vil opleve ord blive overflødige. 

Under retreatet vil vi nyde Lauras hjemmelavede økologiske og vegetariske måltider, som understøtter kroppens energi og velvære. I kan vælge at overnatte i eget telt eller på et af de smukke værelser på Bjørnøgaard. 

Dette retreat er skabt til mødre, der mærker kaldet til at gå forrest – til at vise den nye generation af kvinder, at nærvær og fællesskab er den største gave, vi kan give os selv og hinanden. Vi ønsker at minde jer om, hvordan vi kan bringe naturen ind i vores relationer, hvordan vi kan være – uden at skulle noget, og hvordan vi ved at vælge os selv til, bliver de mødre, vi dybt inde ønsker at være.

Tag med på denne rejse med din datter i hånden. En invitation til at åbne hjertet, træde ind i nuet og lade naturen guide jer hjem.



For at skabe en homogen gruppe, kalder vi mødre ind med døtre på ca. 7-10 år – der er mulighed for at have en ekstra datter med, i fald hun også ca. passer ind i den aldersramme.

 

TILMELD DIG HER

I får earlybird rabat, når I tilmelder jer en måned inden afgang

EARLY BIRD RABAT

5.500,-

I sparer 1.000,-

Pris for jer begge i eget værelse med 2 enkeltsenge

Betal her

EARLY BIRD RABAT

4.500,-

I sparer 1.000,-

Pris for jer begge i skurvogn i halvanden-mandsseng

Betal her

EARLY BIRD RABAT

3.500,-

I sparer 500,-

Pris for jer begge i eget telt på plænen

Betal her

00

Dage

00

Timer

00

Min.

00

Sek.

DOBBELT VÆRELSE

6.500,-

Pris for jer begge i eget værelse med 2 seperate senge

5 pladser

EGEN SKURVOGN

5.500,-

Pris for jer begge i skurvogn med en seng på 120 cm.

3 pladser

TELTPLADS

4.000,-

Pris for jer begge i jeres eget telt på plænen – toilet lige ved siden af

4 pladser

PROGRAMMET


Alle tider er ca. tider, da vi gør meget ud af at følge energien på holdet og den naturlige rytme fremfor uret.

LØRDAG

10.00 | Afgang fra Faaborg Færgehavn

10.20 | Ankomst til Bjørnø & indkvartering

11.30 | Åbningscirkel for mor & datter 

···· Frokost ····

14.00 | Sansebaseret Yoga – kun for mødrene

14.00 Vildmarksbad – kun for pigerne

···· Eftermiddags snack ····

16.30 | Blid saunagus & havdyp (eller egen tid)

···· Aftensmad ···· 

20.30 | Aftenmagi (eller egen tid)

22.00 | Kvindecirkel og blid aftenbevægelse – når døtrene sover

 

 

SØNDAG

 

08.30 | Mor/datter morgenyoga

···· Morgenmad ····

10.30 | Saunagus & havdyp – kun for mødrene

10.30 Tøseyoga – kun for døtrene

···· Frokost ···· 

13.30 Taknemmlighedscirkel

···· Eftermiddags snack ···· 

15.50 Farvel & på gensyn

16.10 Ankomst Faaborg Færgehavn

 

Har du brug for at mærke efter?


Vi kender det godt. Det skal føles helt rigtigt. Kontakt os derfor gerne, inden du booker. Så kan vi sammen finde ud af, om dette retreat er rigtigt for dig og dit barn. ❤️

Find din tid direkte i Majas kalender og vælg om vi skal mødes over telefonen eller på Zoom.

Vælg dit tidspunkt for snakken her

DET PRAKTISKE

  • Næste retreat afholdes:
    • D. 13. til 14. juni 2026
  • Til og fra Bjørnø fra Faaborg Færgehavn (overfarten tager 17 min):
    • Lørdag
      Afgang fra Faaborg: kl. 10.00 
    • Søndag
      Ankomst til Faaborg: kl. 16.10 
  • Færgebillet er inkluderet i prisen
  • Gratis parkering ved færgen  
  • Bjørnøgård lægger 300 m fra Bjørnø Havn
  • Mulighed for eget værelse på Bjørnøgård til mor & datter, eller en teltplads

ET KVINDERUM

På dette retreat træder I ind i et fællesskab af kvinder

 

Lad dette retreat blive en invitation til dig og din datter om at træde ind i kvindernes verden.

Lørdag aften vil pigerne få lov til at opleve deres allerførste kvindecirkel. Et rum, hvor vi mødes på tværs af generationer – som kvinder. Hvor vi deler, lytter, mærker og bare er sammen på en anden måde, end vi måske er vant til.

Blidt og i øjenhøjde vil de blive introduceret til det, der lever i det feminine fællesskab: nærvær, kropskontakt, intuition, ærlighed og samhørighed. Det bliver ikke stort og højtideligt. Det er enkelt, trygt og sanseligt. Men alligevel noget, der kan sætte spor.

Dette retreat er kun for døtre i alderen 7–10 år. Det er en særlig alder. Midt imellem barn og noget, der så småt begynder at åbne sig.

Kom med på en weekend, hvor I sammen træder ind i noget, der er større end jer selv – og samtidig helt nært. Et fællesskab, der kan mærkes. Også længe efter I er taget hjem. ✨

Hvis du har to døtre, er det muligt at tage en ekstra pige med. Det kræver blot, at hun er indenfor samme aldersgruppe og prisen er 1.500 kr.

 

"Vi tror på, at vores børn ikke kun er her for at lære af os – men for at lære os noget. Hver dag viser de os nye perspektiver, hvis vi åbner vores øjne, ører og hjerter."

Maja Krog

Maja Krog

Maja Krog – yoga & spiritualitet

– Sansebaseret Yoga, ceremonier & tøseyoga 

 

Jeg er mor til Hjalte og Freja og nyder lige nu mit 9. år som mor. Det har ikke altid været let for mig at være i den rolle, men med årene er jeg vokset ind i en enorm taknemmelighed for den rejse der begyndte med min første graviditet. En indre rejse som menneske, som kvinde og som mor.

Derudover er jeg fuldstændig blæst bagover af naturen og de healende kræfter Moder Jord har. Naturen grounder mig og giver mig samtidig energi. Hver eneste dag nyder jeg udsigten fra mine altaner i mit naturskønne hjem syd for Aarhus og min meditationspraksis foregår allerhelst under åben himmel. 

Jeg har undervist i yoga og meditation i mere end 10 år og med en coachinguddannelse og mange års erfaring med facilitering af grupper i bagagen, vil jeg guide dig og dit barn trygt igennem weekenden. 

Jeg arbejder til daglig som online spirituel coach og yogalærer i min egen lille virksomhed. Her arbejder jeg med at give kvinder en dyb ro i en travl hverdag gennem samtale, bevægelse, meditation og refleksion, samt uddanner andre i at holde et kærligt yogarum igennem den Sansebaseret Yogauddannelse. 

Du vil møde både Maja og hendes datter Freja på 7 år, på retreatet.

Laura Risager

Laura Risager

– forplejning, havdyp & varme hænder 

Mad og mennesker er min store passion. Jeg elsker at kredse om andre gennem maden. Dette er også min fornemmeste opgave på retreatet - ud over at få så mange som muligt i bølgen blå!

Til daglig er jeg selvstændig kok og laver mad på retreats og på events.

Når jeg ikke arbejder, elsker jeg at være i naturen og bader helst hver dag hele året. Jeg føler en nær forbindelse til mig selv i naturen og havet. Der kan jeg være til stede i nuet og bare være til. 🌱 

Yes! Det her retreat må jeg bare med på!

Tilmeld dig her

TIL & FRA BJØRNØ

Du kommer til Bjørnø med færgen fra Faaborg. Overfarten tager 17 min. Fra færgen er der en lille gåtur på ca. 3 minuters gang til Bjørnøgård.

Billetter til færgen er en del af prisen og vi booker den for dig. Gratis parkering ved Faaborg Færgehavn.

 

ANKOMST

  • Afgang lørdag kl. 10.00 fra Faaborg færgehavn
  • Ankomst til Bjørnø kl. 10.17

 

HJEMREJSE

  • Afgang søndag kl. 15.50 fra Bjørnø
  • Ankomst til Faaborg færgehavn kl. 16.07

 

Undervejs på sejladsen kan du se den smukke ø fra afstand og være heldig at spotte spættede sæler og marsvin i farvandet.

BETINGELSER

TILMELDING

Din tilmelding er bindende, og ved tilmelding accepterer du disse betingelser. Bliver du forhindret i at deltage, er du velkommen til at overdrage pladsen til en anden, du selv finder.

Transport til og fra retreatet sker på eget ansvar, og du er selv ansvarlig for at vurdere, om rejsen kan gennemføres forsvarligt i forhold til vejr- og føreforhold.

Du kan med fordel tegne en afbestillingsforsikring og rejseforsikring for at være på den sikre side.

AFBUD

I tilfælde af afbud indtil senest 60 dage før retreatets start tilbagebetales det indbetalte beløb minus et afbestillingsgebyr på 1.500 kr.

Ved afbud senere end 60 dage før retreatets start, ved udeblivelse eller ved aflysning fra deltagerens side refunderes det indbetalte beløb ikke.

Dette gælder også ved afbud begrundet i vejrforhold, transportudfordringer, personlig utryghed eller sygdom (som i vise tilfælde kan dækkes af egen forsikring).

REJSEGARANTIFONDEN

Dette retreat er registreret hos Rejsegarantifonden.

Datoer: 13.-14. juni

 

Jeg er klar! 🙌

ØV! Jeg kan ikke den weekend, men det lyder jo SÅ lækkert!

Se her om der er andre datoer der passer dig bedre!
Tilmeld dig
Programmet
Bjørnøgård
Det praktiske

Vil du være helt sikker?

Tag endelig fat i os! Du skal kun tage med, hvis du mærker at dette retreat er det helt rette for dig og dit barn. ❤️

Find din tid direkte i Majas kalender og vælg om vi skal mødes over telefonen eller på Zoom.

Vælg tidspunkt for snakken her